Mit liv har ikke altid set ud, som det gør i dag.
Jeg har kæmpet med misbrug og stod på et tidspunkt et sted i livet, hvor vejen frem var svær at få øje på. Det, der blev vendepunktet for mig, var ikke store planer eller løfter — men mennesker udefra, som rakte hånden ud.

Nogen valgte at hjælpe mig.
Tog mig under deres vinger.
Uden at forvente noget tilbage.
Den oplevelse blev en åbenbaring.
At mærke ægte omsorg og støtte uden bagtanker skabte en dyb taknemmelighed i mig. Og gennem den taknemmelighed voksede ønsket om selv at give videre. Langsomt begyndte idéen at tage form — og Mr.Makingmemories blev født.
Ikke som et projekt, men som en livsretning.
I dag har jeg været clean i 972 dage (skrivende stund), og på den relativt korte tid har jeg haft muligheden for at gøre en forskel for mere end 2000 mennesker gennem oplevelser, fællesskab og handlinger skabt med hjertet.
Min historie er et bevis på, at forandring er mulig — og at ingen behøver klare det alene.